Vals, blåt hår og lynkinesere: At fejre nytår i Kina!

Det er svært at forholde sig til det, men nedtællingen er begyndt til vi skal forlade vores skoler. Forholde sig til det bliver vi dog nødt til, har vi fundet ud af her på en noget inaktiv første januar. Vi bliver nemlig nødt til at få planlagt vores rundrejse. Så det er vi gået i gang med i dag. Og vi har besluttet, at den 12. januar bliver dagen hvor vi drager nordpå mod Harbin og skal sige farvel til vores elskede Huanren. Så langt så godt. Så er der i hvert fald noget der er på plads. Vi er også rimelig sikre på, at vi rejser fra Beijing til Danmark den 21. februar, for der udløber vores visum vist nok. Så smarte som vi er har vi bestilt billetten hjem til den 22. februar -dagen efter vores visum udløber. Så det skal lige ordnes. Men alt imellem den 12. januar og 21. februar er stadig rimelig usikkert. Dog begynder vi at få en ide om, hvordan vores rejseplan nogenlunde kan se ud. Vi venter på at høre fra Yan (kontaktperson mellem skolerne og Løgumkloster højskole) hvis hjælp vi har brug for, hvis det skal lykkes at komme til Tibet. Når rejseplanen bliver lidt mere færdig skal jeg nok skrive den ind på bloggen.

For tiden går der meget tid med at sige farvel. Jeg har haft min sidste time med class 1 og 2. Mine yndligselever fra class 2 blev efter timen i deres aftensmadspause for at forsikre mig om, at de vil cykle til Danmark for at besøge mig når de får en lang ferie. Den skal godt nok være lang.
Mandag og tirsdag i næste uge skal jeg sige farvel til resten af mine klasser. Det er ikke så sjovt og jeg kommer virkelig til at savne de små kinesere.
Eleverne har fri onsdag til søndag i denne uge på grund af nytåret, selvom det rigtige nytår i Kina først er den 26. januar hvor der er spring festival.
Alligevel fejrer de vores nytår med en ordentlig fest -det fandt vi ud af i går, og det vil jeg lige skrive lidt om:

På nytårsdag var vi ude og stå på skøjter med Wang Yu og Dai xinrong (Wang Yu's klassekammerat), og det var rigtig hyggeligt. Efter Tara er taget afsted er de to så søde til at holde mig med selskab fordi de er bange for, at jeg skal være ensom. Så de kommer næsten op og besøger mig i lejligheden hver dag i deres aftensmadspause, og om tirsdagen hvor jeg har en fritime imellem mine tre klasser, plejer de at komme ned i mit klasselokale og underholde mig fordi de har idræt den dag og let kan smutte.
Efter skøjtning og nudelspisning, tog vi over på Tanjas skole, hvor vi blev hentet i en taxa af mr. Lin - Tanjas kontaktperson. Vi havde lovet ham at tage med til noget nytårsfest med nogle elever, men vi anede ikke hvad det gik ud på. Det viste sig, at alle 3.g klasserne på Tanjas skole havde lejet lokaler til at holde fest i - og det viste sig, at vi skulle rundt og besøge alle de forskellige fester med mr. Lin. Det blev utroligt festligt og jeg tror ikke det kan tælles på én hånd, hvor mange gange der blev sagt 'I love you' til os af elever vi aldrig nogensinde havde set før. I dagens anledning havde næsten samtlige drenge valgt, at peppe nytårsoutfittet ud med blåt hårspray. Nogen gange også andre farver hvis det skulle være rigtig vildt. Hver gang vi kom til en ny fest ville de meget gerne høre Tanja og jeg synge en sang, så sangstemmen blev luftet rigeligt den aften. Også dansegenet blev tilfredsstillet da en af headteacherne (hvis kone er engelsklærer på min skole) bød mig op til vals - foran alle eleverne. Og jeg var vel at mærke højere end ham og jeg tror at det var mig der førte ham rundt på dansegulvet som en ægte gentleman. Og hver gang vi kom til et nyt sted ville de allesammen gerne gan bei'e med os. Den sidste fest vi kom til var med en idrætsklasser der næsten udelukkende bestod af drenge, og den endte med at blive en kæmpe middag med de efterhånden velkente kinesiske borde der kan dreje rundt, og med de efterhånden velkendte kinesiske retter. Og den efterhånden velkendte Baijiu - kinesisk brændevin som uden tvivl er det mest ulækre alkohol jeg nogensinde har smagt. Den valselskende headteacher fra før ville meget gerne have os til at lære ham at synge 'my heart will go on' -titelsangen fra Titanic - som aldrig er gået af mode i Kina. Det var en ubeskrivelig oplevelse at høre ham synge lyde der aldrig nogensinde har mindet om engelsk på en melodi der aldrig nogensinde har mindet om Titanicsangens. Middagen var i det hele taget ubeskriveligt festlig. Der blev konstant skrålet kinesiske sange (og nogen gange klassikeren 'Take me to your heart' for vores skyld) mens der blev trommet på borde, glas, tallerkner og metalbakker med chopsticks. Og den festlige headteacher gav et nummer der gik ud på at synge ned i en ølflaske (?).
Vi havde fået at vide at vi skulle være forberedte på at 'party with the students the whooooole night', og som vores kinesererfaring sagde os, betød det, at festen sluttede klokken et. Så der bevægede vi os hjem mod Yizhong, hoppede over hegnet og sov lige til en af mine elever ringede og vækkede os næste morgen, fordi han ville komme og besøge mig. Her er første januar åbenbart ikke helliget til tømmermændsplejning. Det endte faktisk med, at vi fik besøg af 4 elever i lejligheden. Men de er nu søde og jeg nyder al den tid jeg kan tilbringe sammen med dem.