Vente, vente, mr. Liv, vente og undervisning.

Så kom dagen hvor jeg skulle undervise for første gang! Alt i alt synes jeg at det er gået godt, men dagen var ikke helt uden forhindringer må man sige. Det startede i går eftermiddag da Tara og jeg besluttede lige at tjekke om vi kunne vise vores power point shows på de computere der er i klasserne. Vi gik over på skolen for lige at høre nogle af de andre lærere hvordan det fungerede og vi fik at vide at der ikke var nogle computere! Fedt! Der havde vi vel at mærke forberedt hele ugens (og i Taras tilfælde resten af årets) undervisning baseret på power point shows. Super at ingen har fortalt os det. Vi besluttede selv at tjekke i klasserne og det nu kunne være rigtigt at der ingen computere var, og i nogle af klasserne kunne vi se computere i brug. Vi besluttede at vente til næste dag og så finde ud af om det nu også var rigtigt at vi ikke kunne bruge computer.
I dag stod vi så op kl halv otte (!!) fordi mr. Xiao, vores chef-ting, et par dge forinden havde kaldt os til møde kl 8. Da vi kom op på hans kontor sad han igen og spillede hjerterfri på computeren, og han skulle lige spille færdig før vi kunne snakke. Da han så var færdig kiggede han meget mærkeligt på os og spurgte 'why are you here?'. Så kiggede han på sit ur og sagde 'oooh right. It's eight o'clock. I told you to meet me here.' -og ja mister, vi er fandme stået tidligt op for at mødes med dig. Men så sagde han, at vi ikke havde brug for noget møde alligevel, som om det var det mest naturlige i verden. OK, så spurgte vi om han kunne fikse det med computerne, og Tara slog i bordet og sagde, at vi ikke kunne bruge den undervisning vi havde planlagt, hvis ikke vi fik en computer, og at det var svært at planlægge undervisning hvis vi ikke vidste sådan nogle ting i forvejen. 'No no' sagde mr. xiao, 'it's easy. You just pick a subject and talk about it with the students'. Super at han har styr på hvordan man planlægger undervisning.
Nå -vi blev vist ned til et andet kontor hvor der sad en mand og arbejdede. En storsmilende xiao præsenterede os for hinanden: 'this is Liv' sagde han og pegede på mig, 'and this is mr. Liv' sagde han og pegede på kineseren. Vi hedder åbenbart det samme. Mr. Liv lovede at skaffe to rum med computer, som vi kan undervise i, i denne uge. Fin nok, og så skulle vi komme tilbage senere og høre hvor og hvorledes. Så vi kom tilbage ved frokosttid og fik at vide at 'maybe' ville vi få et lokale med computer. Super. Så vi lavede noget plan-b undervisning in case maybe blev til nej.
Vi gik så over på skolen ca halvanden time før vi skulle undervise for at være i god tid. Vi gik op til mr. xiao (som selvfølgelig har kontor på øverste etage - Kina er mega hierakisk) og spurgte om vi kunne få en nøgle til de der lokaler vi skulle undervise i. 'You needn't worry about the keys' sagde han, og derefter gik der over 40 minutter før han havde 'tid' til at fortælle os, om ví kunne komme til at undervise og hvorhenne. I den tid snakkede han en masse i telefon og ordnede en masse papirer, og vi var ved at gå amok - det skal lige siges at manden ikke har travlt. han sidder hele dagen og spiller 7kabale, så det skulle undre mig hvis de telefonopkald var lisnødvendige. 10 minutter før timen begyndte fik vi ham endelig trukket ud af kontoret, og han viste Tara hvor hun skulle undervise og der var sgu computer og det hele. Så viste han mig over i et KÆMPE mødelokale med plads til i hvert fald 200 mennesker. Der var en computer og en projekter, og de havde stillet en mikrofon op så eleverne ville kunne høre mig. Fedt! Det er ikke presset at stå der med mikrofon og det hele.
Nå, 2 min. efter ringetid gik jeg ned og ville hente min klasse op i det nye lokale MEN der var ingen elever i deres lokale da jeg kom derhen. Jeg prøvede at høre på læreværelset, men ingen havde set dem. Jeg traskede tilbage til møelokalet (skal lige siges at det var i en anden bygning på 4. etage), og der sad hele min klasse klar og ventede på mig. OK, god start at komme 7 min for sent til sin første time.
Men herfra gik det så fint nok. Eleverne var rigtig søde og smilende og sagde hele tiden 'yes mrs. teacher' osv. Jeg skriver mere om dem senere. Nu skal Tara og jeg lige se et afsnit Bones inden vi skal i seng, og så er vi ellers klar på en ny dag med undervisning i morgen.