Happy time!

Det er blevet koldt i Kina! Lige pludselig var det som om der var én der slukkede for varmekontakten, så fra den ene dag til den anden blev det pludselig tid til at finde vintertøjet frem. Og det har jeg gjort! Jeg har sovet i mit skiundertøj, undervist i mit skiundertøj, og i det hele taget er jeg virkelig gode venner med det skiundertøj. Det er jo en genial opfindelse! I søndags var det så varmt at jeg gik ned til byen iført korte shorts og t-shirt, så da jeg mandag skulle ud og se skolens baskethold spille kamp havde jeg t-shirt og bukser på. Det virkede sådan meget rimeligt. Jeg fik lige pludselig en hammer af kulde i hovedet, og alle lærerne syntes at jeg måtte være meget 'strong' siden jeg kunne stå der i polarvejr iført t-shirt (overdrivelse fremmer forståelsen, polar er måske lige at gå til yderligheder).
I morges da vi vågnede og var klar til en varm kop kaffe i kulden (vores lejlighed har ikke varme på endnu) var strømmen lige pludselig gået. Det betød ingen kaffe, ingen strøm på køleskabet, intet internet osv. Vi gik ned i gymnastikhallen for at se skolens lærerhold spille en basketkamp, og da vi kom tilbage var vi så klar til den kop kaffe. Men nej, stadig ingen strøm. Vi tog os en middagslur for at få tiden til gå -der er ikke så meget at lave uden strøm- og så gik vi over på skolen for at undervise. MEN strømmen var ikke kun gået i vores bygning, hele skolen var uden strøm. Den var blevet slukket, fik vi at vide, og ville blive sat til igen klokken fem om eftermiddagen. Situationens alvor gik først op for os ti minutter inden Taras første time begyndte -vi kunne jo ikke bruge computeren og projekteren uden strøm. Ikke så godt når vores undervisning i denne uge afhænger rimelig meget af de to ting. Det betød at undervisningen kom til at handle om at improvisere så meget, at de 15-20 minutter, hvor vi egentlig skulle have brugt computer, kom til at gå med noget andet. I min første klasse brugte jeg min bærbare. Ideen var (og det har virkelig fungeret godt hele ugen) at eleverne til sidst i timen skal digte færdig på en historie vi har fundet på. Vores emne er school, og historien handler om en dag i skolen hvor alle lærerne er syge. Eleverne skal så bruge nogle bestemte ord og fortælle hvad der sker den dag. Imens de fortæller plejer jeg at skrive det på computeren så de kan følge med i historiens udvikling på storskærmen. Meget sjovt synes de. Den bærbare gik så død for strøm efter første time, og anden time måtte altså blive uden historien. Heldigvis var det min yndlingsklasse (class 3), og de var så søde, og på en eller anden måde fik jeg tiden til at gå med at snakke om alt muligt andet. Klokken fem kom strømmen så tilbage, og vi kunne få en velfortjent kop kaffe efter undervisningen.

For tiden er det store hit her på Yizhong sport. Der er basketballkampe hver dag, og der kommer hold fra alle mulige andre skoler. Ikke tosset med sådan nogle meget pæne kineserfyrer der render rundt i baskettøj hele tiden - det bruger vi meget tid på at kigge på. Ellers træner samtlige elever til sportsdag, som er her på søndag og mandag. Det bliver vildt og kommer til at dække over løb i alle tænkelige distancer, højde- og længdespring, sækkehopning, kuglestød osv. Eleverne øver sig også i at tromme -tilsyneladende skal de elever, der ikke er så sporty, bruge tiden på at stå og slå på tromme med trommestikker påført et rød flag for lige at give dem et kommuniststrejf. Der skal også marcheres selvfølgelig, og her kommer Tara og jeg ind i billedet. Vi skal nemlig (hvis ikke vi finder på en undskyldning) være med i lærernes march. Det vil sige at vi skal lære at gå sådan én, to, én, to og svinge med arme og ben og jeg ved ikke hvad. Det skal lige siges at vi er de eneste lyshårede, vi rager en halv meter op over de fleste lærere, og vi er de eneste der ikke kommer til at have uniform på. Bare tag et eller andet sportstøj på har vi fået at vide! Det bliver meget pinligt kan jeg forestille mig.

Men for lige at konkludere lidt på undervisningen, så synes jeg at det går rigtig godt. Der er allerede ved at tegne sig et mønster af lorteklasser og yndlingsklasser, men jeg vil sige at der er flere yndlings- end lorteklasser. Jeg er begyndt at give mine elever navne så jeg kan huske dem, og indtil videre har jeg navngivet: Hammerhajen, dinofyren, basketfyren, brillaben, abefyren og plysfyren. Især class 3 lader til at være en god klasse. Der er mange drenge og de er ikke særlig gode til engelsk. Sidste uge lavede vi en quiz, hvor de skulle konkurrere i to hold om, hvem der kunne svare på flest spørgsmål om Danmark. Drengne gik helt amok, og hver gang det var det andet hold sagde de: 'they must-a don't-a know' i et forsøg på at overbevise mig om, at det andet hold ikke kendte svaret.
Ellers går tiden mest med lige at bevæge sig en tur ned i byen en gang imellem, hygge med Tara de andre piger, og af og til lige at bevæge sig ud i skolegården og lege med eleverne. De spiller sådan noget med en bold lavet af fjer, som man skal sparke til/jonglere med. Jeg er virkelig dårlig til det, og den anden dag lykkedes det mig at sparke de fleste fjer af bolden flere gange. Haha så bliver der grinet og jeg bliver rød i hovedet, og de siger at jeg er vældig god. De små fedterøve.
Derudover er vi blevet ret vilde med det lokale disko, hvor vi tilbragte både fredag og lørdag nat i sidste weekend. Fredag aften havde jeg glemt at vi ikke var i Danmark og var hoppet ned i en (meget sober) hvid tanktop. Det skulle jeg aldrig have gjort, for det resulterede i, at en kineserfyr på et tidspunkt greb meget beslutsomt fat i min arm og sagde 'I love you'! Ja ja tænkte jeg og ålede mig ud af hans jerngreb og dansede videre på det hoppende dansegulv. Da disko så lukkede der ved en tolvtiden (og vi som sædvanelig var de sidste på dansegulvet) mødte vi ham igen udenfor, og han var meget fast besluttet på, at vi alle fire skulle sidde bag på hans motercykel og hjem til ham og drikke pijou. Efter at overveje det fristende tilbud længe (Tanja var i hvert fald klar på det lille eventyr) besluttede vi at tage hjem til vore skole i en taxa -altså uden ham. Men han fulgte efter på sin motorcykel og vi endte med at stå med ham ude foran skolen, hvor han var helt sikker på at jeg skulle med ham hjem og sove og møde familien og det hele. Selvom Tara var klar til at sælge mig til ham for en uforstyrret nattesøvn, fik vi bakset os ud af situationen og slap af med ham. Han hed forresten Marsvin (eller noget i den stil).
Næste aften på disko dukkede Marsvin så op igen og var stadig fuldstændig forelsket. Vi fik forklaret ham at det gik altså ikke, og det lod til at han forstod det. Istedet faldt hans kærlige blik på Tara, som nu blev hans livs kærlighed. Nå, på en eller anden måde endte vi i hvert fald på en kinesisk restaurent efter diskoet lukkede med Marsvin og en masse øl som vi skulle ganbei'e med ham. Meget festligt, men det resulterede i en knap så festlig søndag hvor vi ikke rigtig kunne overskue at komme ud af sengen med undtagelse af, da vi luskede ned på McD. Vi fik set hele sæson 1 af Drengene fra Angora, og jeg kom til at drikke noget opvaskemiddel, hvilket betød at min mave ikke havde det specielt godt de efterfølgende dage. Siden da har Marsvin kimet os ned og sagt de to fraser han kan på engelsk: 'I love you' og 'happy time'. Happy time betyder at han gerne vil med os på disko, og han har ret svært ved at forstå, at vi ikke kan tage på disko på en mandag. Arbejde er tilsyneladende ikke et ord han kender til.

Åbenbart har vi fra i dag af ferie i en uge. Det betyder at vi på tirsdag (efter sportsdagene) tager til Dalian, som er en havneby lidt til højre og ned på kortet. Der skal vi være et par dage og holde lidt ferie, og det glæder jeg mig til. Ikke fordi vi på nogen måde er blevet overbelastede med arbejde, jeg kunne faktisk godt tænke mig nogle flere timer. Men ferie lyder nu godt alligevel. Typisk Kina at man først får det at vide én dag inden den starter. Men sådan er det nu en gang, og det har altså også sin egen charme!